Esbjerg Firmaidræt startede i 1951.
Ved frivillig arbejdskraft blev landets første firmaidrætshal 1 opført i 1968. I 1982 kom Hal 2 til.
For EFI drejer det sig først og fremmest om at skabe grobund for firmaidrætten i Esbjerg og fylde vores haller. Vi har forsøgt at følge den forandring, der er sket på motionsområdet igennem årene.
Vi er god sparringspartner til den idræt, som dyrkes på et højere plan - hos EFI har alle mulighed for at dyrke motionsidræt på et niveau, som passer den enkelte.
Holdsporten var vores varemærke. Målet at samle firmaerne og dyrke sport gennem socialt samvær. Det er stadig vores mål, men præmisserne er ikke længere de samme. Idrætsgrene som håndbold, fodbold og badminton, der tidligere prægede firmasporten i Esbjerg, de er der stadig - men med nogen lavere deltagelse en tidligere.
I dag er det Seniorsport, krolf, badminton, vandgymnastik, bowling og fodbold som præger EFI.
Den første formand i 1951 var Ib Karlson. EFI's første æresmedlem blev Arne Aarøe i 1967.
Jubilæer:
25 års. jubilæum den 24. januar 1976
50 års. jubilæum den 24. januar 2001
EFI er medlem af: RAFI, Esbjerg Idrætsråd og DFIF.